Intro til Wagner og til ”Parsifal” som Rued Langgaard oplevede værket

Foredrag ved Rued Langgaard-festivalen i Ribe 2013.
Rued Immanuel Langgaard (1893 1952) var en dansk organist og komponist.

Wagneriana: Af Henrik Nebelong

Henrik Nebelong

Richard Wagner levede fra 1813 til 1883. Han vil formentlig for al fremtid forblive dét, han nu i 130 år har været: ubeskrivelig og uforklarlig. Selvom (eller måske netop: fordi) der er skrevet mere om Wagner end om noget andet menneske, forekommer han stadig utilstrækkeligt beskrevet – der er store hvide felter på landkortet.

Og det hjælper ikke, at der findes enorme mængder data om hans liv nærmest fra dag til dag – netop mængden af data gør billedet flimrende. Og selvom man igennem de 130 år siden hans død har forsøgt sig med et utal af forklarende tolkninger af hans værk og liv, således at der er opstået en hel receptionshistorie, forekommer både liv og værk stadig fuldkommen gådefulde.

Af de tolkningsmodeller, der har været anvendt på Wagners værk kan blot som de 10 vigtigste nævnes: de nationalistiske, religionsfilosofiske, biografiske, racebiologiske, marxistiske, freudianske, jungianske, strukturalistiske, feministiske og sexologiske. Wagner kan som multi-geni: digter, komponist, filosof og aktiv politiker m.m. måske kun sammenlignes med renæssancegiganter som Leonardo da Vinci og Michelangelo. Eller med et voldsomt naturfænomen.

Og her i aften skal jeg så introducere ham for jer på én time. Fortsätt läsa “Intro til Wagner og til ”Parsifal” som Rued Langgaard oplevede værket”

Parsifal är Wagners stora drama om sexualiteten

Wagners sista opera “Parsifal” brukar ses som ett liturgiskt spel i sagomiljö. Men i själva verket handlar det om en modern uppgörelse med könsdriften och om skräcken för sjukdomen syfilis, skriver Wagnerkännaren Ingemar Schmidt-Lagerholm.

TEXT: Ingemar Schmidt-Lagerholm

(Dagens Nyheter: Helsidan 120319 redigerad av Björn Wiman, PDF)

Tabula rasa. Parsifal, den rena mäniskan, homo castus, ännu helt opåverkad av vår kultur vare sig på gott eller på ont. ”Durch Mitleid wissend, der reine Tor” (Av medlidande vis, den rene dåren / Lenningers översättning) med innebörden att den helt rene skulle få sitt spirande förstånd berikat genom medlidande. Konkret genom att öva förståelse (empati) såväl för den fysiska smärtan hos översteprästen Amfortas som för överambitionen hos kvinnan Kundry, mater mundi, moder till allt världsligt och mer därtill. Fortsätt läsa “Parsifal är Wagners stora drama om sexualiteten”