Wagneriana: Af Henrik Nebelong
7. Intro til Wagner og til ”Parsifal” som Rued Langgaard oplevede værket

Foredrag ved Rued Langgaard-festivalen i Ribe 2013.
Rued Immanuel Langgaard (1893 1952) var en dansk organist og komponist.

Henrik Nebelong

Richard Wagner levede fra 1813 til 1883. Han vil formentlig for al fremtid forblive dét, han nu i 130 år har været: ubeskrivelig og uforklarlig. Selvom (eller måske netop: fordi) der er skrevet mere om Wagner end om noget andet menneske, forekommer han stadig utilstrækkeligt beskrevet – der er store hvide felter på landkortet.

Og det hjælper ikke, at der findes enorme mængder data om hans liv nærmest fra dag til dag – netop mængden af data gør billedet flimrende. Og selvom man igennem de 130 år siden hans død har forsøgt sig med et utal af forklarende tolkninger af hans værk og liv, således at der er opstået en hel receptionshistorie, forekommer både liv og værk stadig fuldkommen gådefulde.

Af de tolkningsmodeller, der har været anvendt på Wagners værk kan blot som de 10 vigtigste nævnes: de nationalistiske, religionsfilosofiske, biografiske, racebiologiske, marxistiske, freudianske, jungianske, strukturalistiske, feministiske og sexologiske. Wagner kan som multi-geni: digter, komponist, filosof og aktiv politiker m.m. måske kun sammenlignes med renæssancegiganter som Leonardo da Vinci og Michelangelo. Eller med et voldsomt naturfænomen.

Og her i aften skal jeg så introducere ham for jer på én time. Fortsätt läsa “Wagneriana: Af Henrik Nebelong
7. Intro til Wagner og til ”Parsifal” som Rued Langgaard oplevede værket”

Wagneriana: Af Henrik Nebelong
5. Die gesunde Art krank zu sein
– Syg på den sunde måde.

Thomas Mann og Wagner – forelæsning på Københavns Universitet 2015

Den 10. februar 1933, små 2 uger efter at Adolf Hitler den 30. januar var blevet udnævnt til tysk rigskansler, holdt Thomas Mann et foredrag i Münchens Universitets Auditorium Maximum i anledning af den forestående 50-års-dag for Richard Wagners død. Titlen på foredraget var ”Leiden und Grösse Richard Wagners” ”Richard Wagners lidelse og storhed”.

Dagen efter rejste Mann til udlandet, hvor han som verdensberømt nobelpristager skulle gentage foredraget flere steder. Derefter fulgte et improviseret længere ferieophold i Schweiz og Italien. Mann var klar over, at jorden brændte under ham. Vreden mod ham var voksende.

Mann, der tidligere havde befundet sig et godt stykke ude på højrefløjen, virkede nu i foredraget som en renegat, en overløber. Den 16. april offentliggjordes en protest mod Wagner-foredraget, underskrevet af et halvt hundrede af Münchens kulturelle spidser, heriblandt dirigenten Hans Knabbertbusch og komponisterne Hans Pfitzner og Richard Strauss. Man fandt det bl.a. forargeligt, at Mann i foredraget ”havde ført Wagners kunstneriske skaben tilbage til primitive instinkter”. Hans hus og ejendele blev beslaglagt. Thomas Mann søgte støtte bl.a. hos indenrigsminister Wilhelm Frick, men modstanden, især fra Heinrich Himmlers næstkommanderende Reinhardt Heydrich, var for stærk, og det endte med, at Mann fik frataget sit tyske statsborgerskab. Han var dømt til eksilet.

Till vänster Richard Wagner ca 1860. By Franz Hanfstaengl – Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=3182278
Till höger Thomas Mann 1932. By Bundesarchiv, Bild 183-R15883 / Unknown / CC-BY-SA 3.0, CC BY-SA 3.0 de, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=5436366

Hvorledes kunne et højakademisk foredrag give anledning til disse voldsomme reaktioner? Fortsätt läsa “Wagneriana: Af Henrik Nebelong
5. Die gesunde Art krank zu sein
– Syg på den sunde måde.”

Wagneriana: Af Henrik Nebelong
4. Mytologi

En af Wagners betydeligste opdagelser er mytologiens anvendelighed i operaen, i musikdramaet.

(Fra et foredrag ca.2002)

Myte-lignende temaer findes i andre komponisters værker: eventyr, fabler osv. og Gluck har jo f.eks. på en fantastisk måde direkte behandlet Orfeus-myten, Händel f.eks. myten om Seramis og Jupiter. Alligevel må man nok sige, at Wagners myte-værker er noget helt særligt. Også fordi han går til sagen med sand tysk grundighed. ”Ringen” er den mytologiske opera par excellence.

Og det er den mytologiske tænkning i dette værk, jeg vil koncentrere mig om i aften. Fortsätt läsa “Wagneriana: Af Henrik Nebelong
4. Mytologi”

Wagneriana. Del 1: Af Henrik Nebelong

Indhold:
1: Wagner kort
2: Mødet med Wagner
3: Wagner-ouverture i København

1: Wagner kort

Wagners livsløb strakte sig fra maj 1813 til februar 1883. Det blev præget af en utrolig energi og rastløshed. Efter halvt gennemførte musikstudier, et par kapelmesterjobs på tyske småscener.

Ægteskab med en enlig mor, den smukke skuespillerinde Minna Planer. Rodede livsforhold. Flugt for kreditorer via sørejse. Storm. Nær skibbrud. Proletartilværelse i Paris. Endelig gennembrud med operaen ”Rienzi”. Succes. Kongelig hofkapelmester i Dresden.

Nye værker: ”Den flyvende Hollænder”, ”Tannhäuser”, ”Lohengrin”. Kommunistiske taler i ”Fædrelandsforeningen”. Deltagelse i revolutionen i 1849 sammen med Bakunin. Eftersøgt. Landflygtig. Asyl i Schweiz. Nye værker: ”Ringen”. Dramaer. Politiske og filosofiske skrifter. Antisemitisme. Kærlighedsaffærer. Fortsätt läsa “Wagneriana. Del 1: Af Henrik Nebelong”

WAGNERS PARALLELLE TERTSER. Forsøg på en tolkning

Enhver leksikonartikel om Richard Wagner (1813-1883) og enhver musikhistorisk fremstilling om ham fremhæver hans brug af ”ledemotiver” som et kompositorisk hovedprincip i hans værker – de musikdramaer, hvis tekster han også selv forfattede.

Först bublicerad i "PubliMus", Skriftserie från SMKS
Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
Af Henrik Nebelong

Disse ledemotiver er bestemte korte vendinger i musikken, der karakteriserer de enkelte personer i dramaets handling, bestemte idéer, følelser, begivenheder eller sågar bestemte rekvisitter som sværd, spyd osv.

Ledemotiver

Den, der ikke er fortrolig med Wagners dramatik, vil nok studse lidt ved tanken om, at musikken skulle kunne ”betyde” eller ”illustrere” noget helt konkret: sværd, spyd, personer osv. Fortsätt läsa “WAGNERS PARALLELLE TERTSER. Forsøg på en tolkning”

Wagner og Marners ”Langer Ton”

Det er velkendt, at ændringen af en enkelt streg eller farve i en tegning kan ændre tegningens udtryk fuldstændigt, som når f.eks. et ansigt får tilføjet blot en lille skygge ved mundvigen. Det samme gælder indenfor musikken.

Henrik Nebelong har här mycket att lära oss under rubriken ”Langer Ton” hos Wagner, framförallt behandlas ”Meistersinger”. Gå till artikelns första notexempel. Även den som inte är van vid att handskas med noter ser att första noten har satts inom parentes. Alltså struntar vi i den. Varpå följer två fallande språng. Det rör sig först om c till ett lägre g därpå i annat läge ännu ett fallande språng från a till e. Dessa språng äro fallande kva^rter (inte kvarter). I den här omtalade ”Bar”-formen kunna dessa fallande språng utsmyckas med mellanliggande toner. Det är vad som sker i det tredje fallande språnget från f till c (via e och d). I mästersångarnas ”handbok” är detta två ”Stollen” med ”Abgesang”.

Tillsammans på ”gammeltyska” blir detta en ”Bar”. Du känner förstås igen ordet från engelskans ’bar’ = en takt. Då rör det sig emellertid om något väsentligen annorlunda. Det musikaliska innehåll som ryms mellan två så kallade taktstreck i notbilden. Väldigt enkelt uttryckt är i normalfallet en engelsk ’bar’ av väsentligt kortare duration än en gammeltysk Bar. Någorlunda rask ’fyrtakt’ kan ge omkring en dryg sekund för en ”engelsk bar”. Låt oss anta att mästersängarnas Bar borde utsträcka sig till omkring 10 sekunder eller avsevärt mer.

Danskans ”forskudt” är naturligtvis ’förskjuten’.
Mycket nöje i en vidunderlig dansk framställning.
 (ISL)

Af Henrik Nebelong

Blot ændringen af en enkelt tone, af instrumenteringen eller af rytmen i et tema kan forandre dette helt og holdent, således som det er demonstreret i musikkens talrige store variationsværker som f.eks. Bachs ”Kunst der Fuge” og Beethovens ”Diabellivariationer”.

Et af de mest forbløffende og mest illustrative eksempler på en sådan musikalsk variationskunst findes i tre-fire af Richard Wagners (1813-1883) sene værker: ”Siegfried”, ”Götterdämmerung”, ”Mestersangerne i Nürnberg” og ”Parsifal”. De stammer fra årene 1856-1882. Fortsätt läsa “Wagner og Marners ”Langer Ton””

Aïda – triumfmarcherende dystopi

”Un mondo di fratelli sarà la terra allor”

TEXT: Henrik Nebelong

Som lyden af sand, der fyger henover marmortrin, således indleder delte lyse strygere næsten kammermusikalsk ouverturen til Aïda, Guiseppe Verdis (1813‑1901) vel nok mest kendte opera.

Aïdas motiv
Eks. 1

Det er titelpersonen Aïdas ledemotiv, vi her hører, og selvom Verdi kunne blive ret ophidset, når nogen påstod, at musikken i Aïda var Wagner-påvirket, så er der ikke megen tvivl om, at netop brugen af ledemotiver er inspireret af Verdis jævnaldrende tyske antipode. Fortsätt läsa

Först tryckt i "PubliMus" nr. 33-15, Esbjerg, april 2015. 
Skriftserie fra SDMK. Syddansk Musikkonservatorium
Udgivet i samarbejde med Musikafdelingen, Syddansk Universitetsbibliotek SDUB

Henrik Nebelong über sein Buch ”Liebesverbot! – Sex und Antisex in Wagners Dramen”

Vortrag, Leipzig, April 2017

Sehr geehrter Herr Vorsitzender, meine Damen und Herren!

Es ist eine grosse Ehre für mich hier in Richard Wagners Geburtsstadt einen Vortrag halten zu dürfen. Ich bedanke mich recht herzlich für die freundliche Einladung.

Henrik Nebelong, Foto: Astrid Haugland, 2008. Montage 2017.

Zunächst möchte ich mich mit ein paar Worte vorstellen: Fortsätt läsa “Henrik Nebelong über sein Buch ”Liebesverbot! – Sex und Antisex in Wagners Dramen””

En indledning, der begynder med slutningen

TEXT: Henrik Nebelong

Fra bogen ”Wagners Ring - en introduktion” af Henrik Nebelong (2003)
Befrielse fra en nødstilstand.

Handlingen i Ringen er i det ydre modelleret over gamle nor­diske sagaer og gudesagn. Men Wagner forholder sig helt frit til stoffet. Det giver derfor ikke megen mening at sammenligne hans tekst med disse kilder og søge forklaring på Ringens gåder i dem. Det er en fundamentalt anden historie, Wagner fortæller, en historie, der trods forekomsten af guder, helte, valkyrier og vikingeudstyr handler om Wagners egen tid og om hans egne livserfaringer. Fortsätt läsa “En indledning, der begynder med slutningen”

OM RINGENS MUSIK

TEXT: Henrik Nebelong

Fra bogen ”Wagners Ring - en introduktion” af Henrik Nebelong (2003)
De tre første dele.

Inden vi tager fat på den sidste Ring-opera, Götterdämmerung, så lad os se på et enkelt aspekt af, hvad Wagner har gjort med musikken i Ringen. Jeg skal ikke her give en samlet gennemgang af den wagnerske klangverden, instrumenta­tions- og harmonilære. Ej heller fordybe mig i begreber som ‘den uendelige melodi’ og ‘overgangens teknik’, det wagnerske kontrapunkt eller den wagnerske tonalitetsforståelse. Jeg vil derimod beskæftige mig med den side af musikken, der i helt snæver forstand har betydning for forståelsen af Ringen som drama: den tematiske struktur. Fortsätt läsa “OM RINGENS MUSIK”