Wagneriana: Del 1. Af Henrik Nebelong

Indhold:
1: Wagner kort
2: Mødet med Wagner
3: Wagner-ouverture i København

1: Wagner kort

Wagners livsløb strakte sig fra maj 1813 til februar 1883. Det blev præget af en utrolig energi og rastløshed. Efter halvt gennemførte musikstudier, et par kapelmesterjobs på tyske småscener.

Ægteskab med en enlig mor, den smukke skuespillerinde Minna Planer. Rodede livsforhold. Flugt for kreditorer via sørejse. Storm. Nær skibbrud. Proletartilværelse i Paris. Endelig gennembrud med operaen ”Rienzi”. Succes. Kongelig hofkapelmester i Dresden.

Nye værker: ”Den flyvende Hollænder”, ”Tannhäuser”, ”Lohengrin”. Kommunistiske taler i ”Fædrelandsforeningen”. Deltagelse i revolutionen i 1849 sammen med Bakunin. Eftersøgt. Landflygtig. Asyl i Schweiz. Nye værker: ”Ringen”. Dramaer. Politiske og filosofiske skrifter. Antisemitisme. Kærlighedsaffærer. Fortsätt läsa “Wagneriana: Del 1. Af Henrik Nebelong”

WAGNERS PARALLELLE TERTSER. Forsøg på en tolkning

Enhver leksikonartikel om Richard Wagner (1813-1883) og enhver musikhistorisk fremstilling om ham fremhæver hans brug af ”ledemotiver” som et kompositorisk hovedprincip i hans værker – de musikdramaer, hvis tekster han også selv forfattede.

Först bublicerad i "PubliMus", Skriftserie från SMKS
Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole
Af Henrik Nebelong

Disse ledemotiver er bestemte korte vendinger i musikken, der karakteriserer de enkelte personer i dramaets handling, bestemte idéer, følelser, begivenheder eller sågar bestemte rekvisitter som sværd, spyd osv.

Ledemotiver

Den, der ikke er fortrolig med Wagners dramatik, vil nok studse lidt ved tanken om, at musikken skulle kunne ”betyde” eller ”illustrere” noget helt konkret: sværd, spyd, personer osv. Fortsätt läsa “WAGNERS PARALLELLE TERTSER. Forsøg på en tolkning”

Wagner og Marners ”Langer Ton”

Det er velkendt, at ændringen af en enkelt streg eller farve i en tegning kan ændre tegningens udtryk fuldstændigt, som når f.eks. et ansigt får tilføjet blot en lille skygge ved mundvigen. Det samme gælder indenfor musikken.

Henrik Nebelong har här mycket att lära oss under rubriken ”Langer Ton” hos Wagner, framförallt behandlas ”Meistersinger”. Gå till artikelns första notexempel. Även den som inte är van vid att handskas med noter ser att första noten har satts inom parentes. Alltså struntar vi i den. Varpå följer två fallande språng. Det rör sig först om c till ett lägre g därpå i annat läge ännu ett fallande språng från a till e. Dessa språng äro fallande kva^rter (inte kvarter). I den här omtalade ”Bar”-formen kunna dessa fallande språng utsmyckas med mellanliggande toner. Det är vad som sker i det tredje fallande språnget från f till c (via e och d). I mästersångarnas ”handbok” är detta två ”Stollen” med ”Abgesang”.

Tillsammans på ”gammeltyska” blir detta en ”Bar”. Du känner förstås igen ordet från engelskans ’bar’ = en takt. Då rör det sig emellertid om något väsentligen annorlunda. Det musikaliska innehåll som ryms mellan två så kallade taktstreck i notbilden. Väldigt enkelt uttryckt är i normalfallet en engelsk ’bar’ av väsentligt kortare duration än en gammeltysk Bar. Någorlunda rask ’fyrtakt’ kan ge omkring en dryg sekund för en ”engelsk bar”. Låt oss anta att mästersängarnas Bar borde utsträcka sig till omkring 10 sekunder eller avsevärt mer.

Danskans ”forskudt” är naturligtvis ’förskjuten’.
Mycket nöje i en vidunderlig dansk framställning.
 (ISL)

Af Henrik Nebelong

Blot ændringen af en enkelt tone, af instrumenteringen eller af rytmen i et tema kan forandre dette helt og holdent, således som det er demonstreret i musikkens talrige store variationsværker som f.eks. Bachs ”Kunst der Fuge” og Beethovens ”Diabellivariationer”.

Et af de mest forbløffende og mest illustrative eksempler på en sådan musikalsk variationskunst findes i tre-fire af Richard Wagners (1813-1883) sene værker: ”Siegfried”, ”Götterdämmerung”, ”Mestersangerne i Nürnberg” og ”Parsifal”. De stammer fra årene 1856-1882. Fortsätt läsa “Wagner og Marners ”Langer Ton””

Aïda – triumfmarcherende dystopi

”Un mondo di fratelli sarà la terra allor”

TEXT: Henrik Nebelong

Som lyden af sand, der fyger henover marmortrin, således indleder delte lyse strygere næsten kammermusikalsk ouverturen til Aïda, Guiseppe Verdis (1813‑1901) vel nok mest kendte opera.

Aïdas motiv
Eks. 1

Det er titelpersonen Aïdas ledemotiv, vi her hører, og selvom Verdi kunne blive ret ophidset, når nogen påstod, at musikken i Aïda var Wagner-påvirket, så er der ikke megen tvivl om, at netop brugen af ledemotiver er inspireret af Verdis jævnaldrende tyske antipode. Fortsätt läsa

Först tryckt i "PubliMus" nr. 33-15, Esbjerg, april 2015. 
Skriftserie fra SDMK. Syddansk Musikkonservatorium
Udgivet i samarbejde med Musikafdelingen, Syddansk Universitetsbibliotek SDUB

Henrik Nebelong über sein Buch ”Liebesverbot! – Sex und Antisex in Wagners Dramen”

Vortrag, Leipzig, April 2017

Sehr geehrter Herr Vorsitzender, meine Damen und Herren!

Es ist eine grosse Ehre für mich hier in Richard Wagners Geburtsstadt einen Vortrag halten zu dürfen. Ich bedanke mich recht herzlich für die freundliche Einladung.

Henrik Nebelong, Foto: Astrid Haugland, 2008. Montage 2017.

Zunächst möchte ich mich mit ein paar Worte vorstellen: Fortsätt läsa “Henrik Nebelong über sein Buch ”Liebesverbot! – Sex und Antisex in Wagners Dramen””

En indledning, der begynder med slutningen

TEXT: Henrik Nebelong

Fra bogen ”Wagners Ring - en introduktion” af Henrik Nebelong (2003)
Befrielse fra en nødstilstand.

Handlingen i Ringen er i det ydre modelleret over gamle nor­diske sagaer og gudesagn. Men Wagner forholder sig helt frit til stoffet. Det giver derfor ikke megen mening at sammenligne hans tekst med disse kilder og søge forklaring på Ringens gåder i dem. Det er en fundamentalt anden historie, Wagner fortæller, en historie, der trods forekomsten af guder, helte, valkyrier og vikingeudstyr handler om Wagners egen tid og om hans egne livserfaringer. Fortsätt läsa “En indledning, der begynder med slutningen”

OM RINGENS MUSIK

TEXT: Henrik Nebelong

Fra bogen ”Wagners Ring - en introduktion” af Henrik Nebelong (2003)
De tre første dele.

Inden vi tager fat på den sidste Ring-opera, Götterdämmerung, så lad os se på et enkelt aspekt af, hvad Wagner har gjort med musikken i Ringen. Jeg skal ikke her give en samlet gennemgang af den wagnerske klangverden, instrumenta­tions- og harmonilære. Ej heller fordybe mig i begreber som ‘den uendelige melodi’ og ‘overgangens teknik’, det wagnerske kontrapunkt eller den wagnerske tonalitetsforståelse. Jeg vil derimod beskæftige mig med den side af musikken, der i helt snæver forstand har betydning for forståelsen af Ringen som drama: den tematiske struktur. Fortsätt läsa “OM RINGENS MUSIK”