Wagneriana: Af Henrik Nebelong
7. Intro til Wagner og til ”Parsifal” som Rued Langgaard oplevede værket

Foredrag ved Rued Langgaard-festivalen i Ribe 2013.
Rued Immanuel Langgaard (1893 1952) var en dansk organist og komponist.

Henrik Nebelong

Richard Wagner levede fra 1813 til 1883. Han vil formentlig for al fremtid forblive dét, han nu i 130 år har været: ubeskrivelig og uforklarlig. Selvom (eller måske netop: fordi) der er skrevet mere om Wagner end om noget andet menneske, forekommer han stadig utilstrækkeligt beskrevet – der er store hvide felter på landkortet.

Og det hjælper ikke, at der findes enorme mængder data om hans liv nærmest fra dag til dag – netop mængden af data gør billedet flimrende. Og selvom man igennem de 130 år siden hans død har forsøgt sig med et utal af forklarende tolkninger af hans værk og liv, således at der er opstået en hel receptionshistorie, forekommer både liv og værk stadig fuldkommen gådefulde.

Af de tolkningsmodeller, der har været anvendt på Wagners værk kan blot som de 10 vigtigste nævnes: de nationalistiske, religionsfilosofiske, biografiske, racebiologiske, marxistiske, freudianske, jungianske, strukturalistiske, feministiske og sexologiske. Wagner kan som multi-geni: digter, komponist, filosof og aktiv politiker m.m. måske kun sammenlignes med renæssancegiganter som Leonardo da Vinci og Michelangelo. Eller med et voldsomt naturfænomen.

Og her i aften skal jeg så introducere ham for jer på én time. Fortsätt läsa “Wagneriana: Af Henrik Nebelong
7. Intro til Wagner og til ”Parsifal” som Rued Langgaard oplevede værket”

Wagneriana: Af Henrik Nebelong
5. Die gesunde Art krank zu sein
– Syg på den sunde måde.

Thomas Mann og Wagner – forelæsning på Københavns Universitet 2015

Den 10. februar 1933, små 2 uger efter at Adolf Hitler den 30. januar var blevet udnævnt til tysk rigskansler, holdt Thomas Mann et foredrag i Münchens Universitets Auditorium Maximum i anledning af den forestående 50-års-dag for Richard Wagners død. Titlen på foredraget var ”Leiden und Grösse Richard Wagners” ”Richard Wagners lidelse og storhed”.

Dagen efter rejste Mann til udlandet, hvor han som verdensberømt nobelpristager skulle gentage foredraget flere steder. Derefter fulgte et improviseret længere ferieophold i Schweiz og Italien. Mann var klar over, at jorden brændte under ham. Vreden mod ham var voksende.

Mann, der tidligere havde befundet sig et godt stykke ude på højrefløjen, virkede nu i foredraget som en renegat, en overløber. Den 16. april offentliggjordes en protest mod Wagner-foredraget, underskrevet af et halvt hundrede af Münchens kulturelle spidser, heriblandt dirigenten Hans Knabbertbusch og komponisterne Hans Pfitzner og Richard Strauss. Man fandt det bl.a. forargeligt, at Mann i foredraget ”havde ført Wagners kunstneriske skaben tilbage til primitive instinkter”. Hans hus og ejendele blev beslaglagt. Thomas Mann søgte støtte bl.a. hos indenrigsminister Wilhelm Frick, men modstanden, især fra Heinrich Himmlers næstkommanderende Reinhardt Heydrich, var for stærk, og det endte med, at Mann fik frataget sit tyske statsborgerskab. Han var dømt til eksilet.

Till vänster Richard Wagner ca 1860. By Franz Hanfstaengl – Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=3182278
Till höger Thomas Mann 1932. By Bundesarchiv, Bild 183-R15883 / Unknown / CC-BY-SA 3.0, CC BY-SA 3.0 de, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=5436366

Hvorledes kunne et højakademisk foredrag give anledning til disse voldsomme reaktioner? Fortsätt läsa “Wagneriana: Af Henrik Nebelong
5. Die gesunde Art krank zu sein
– Syg på den sunde måde.”

Wagneriana: Af Henrik Nebelong
4. Mytologi

En af Wagners betydeligste opdagelser er mytologiens anvendelighed i operaen, i musikdramaet.

(Fra et foredrag ca.2002)

Myte-lignende temaer findes i andre komponisters værker: eventyr, fabler osv. og Gluck har jo f.eks. på en fantastisk måde direkte behandlet Orfeus-myten, Händel f.eks. myten om Seramis og Jupiter. Alligevel må man nok sige, at Wagners myte-værker er noget helt særligt. Også fordi han går til sagen med sand tysk grundighed. ”Ringen” er den mytologiske opera par excellence.

Og det er den mytologiske tænkning i dette værk, jeg vil koncentrere mig om i aften. Fortsätt läsa “Wagneriana: Af Henrik Nebelong
4. Mytologi”

Wagneriana. Del 1: Af Henrik Nebelong

Indhold:
1: Wagner kort
2: Mødet med Wagner
3: Wagner-ouverture i København

1: Wagner kort

Wagners livsløb strakte sig fra maj 1813 til februar 1883. Det blev præget af en utrolig energi og rastløshed. Efter halvt gennemførte musikstudier, et par kapelmesterjobs på tyske småscener.

Ægteskab med en enlig mor, den smukke skuespillerinde Minna Planer. Rodede livsforhold. Flugt for kreditorer via sørejse. Storm. Nær skibbrud. Proletartilværelse i Paris. Endelig gennembrud med operaen ”Rienzi”. Succes. Kongelig hofkapelmester i Dresden.

Nye værker: ”Den flyvende Hollænder”, ”Tannhäuser”, ”Lohengrin”. Kommunistiske taler i ”Fædrelandsforeningen”. Deltagelse i revolutionen i 1849 sammen med Bakunin. Eftersøgt. Landflygtig. Asyl i Schweiz. Nye værker: ”Ringen”. Dramaer. Politiske og filosofiske skrifter. Antisemitisme. Kærlighedsaffærer. Fortsätt läsa “Wagneriana. Del 1: Af Henrik Nebelong”