Wagner og Schopenhauer – et resumé

Arthur Schopenhauer, 1852. Copyright: Eberhard Mayer-Wegelin, Frühe Photographie in Frankfurt am Main 1839-1870, 1982, Nr. 10. Richard Wagner, 1867. Foto: Pierre-Louis Pierson. Båda bilderna från Wikimedia Commons.

Af Henrik Nebelong

Richard Wagners (1813-1883) dramatiske tekster er som bekendt mangetydige, og der kan med god grund argumenteres for adskillige tolkningsmodeller. En tolkningsmodel, der melder sig ved de sidste fire værker: Ringen, Tristan, Mestersangerne og Parsifal, er at se dem i lyset af Arthur Schopenhauers (1788-1860)  filosofi.

Fortsätt läsa ”Wagner og Schopenhauer – et resumé”

WAGNERS PARALLELLE TERTSER. Forsøg på en tolkning

Enhver leksikonartikel om Richard Wagner (1813-1883) og enhver musikhistorisk fremstilling om ham fremhæver hans brug af ”ledemotiver” som et kompositorisk hovedprincip i hans værker – de musikdramaer, hvis tekster han også selv forfattede.

Af Henrik Nebelong

Först bublicerad i “PubliMus”, Skriftserie från SMKS Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Disse ledemotiver er bestemte korte vendinger i musikken, der karakteriserer de enkelte personer i dramaets handling, bestemte idéer, følelser, begivenheder eller sågar bestemte rekvisitter som sværd, spyd osv.

Ledemotiver

Den, der ikke er fortrolig med Wagners dramatik, vil nok studse lidt ved tanken om, at musikken skulle kunne ”betyde” eller ”illustrere” noget helt konkret: sværd, spyd, personer osv. Fortsätt läsa ”WAGNERS PARALLELLE TERTSER. Forsøg på en tolkning”