Klingsors blomsterflickor x 2

Av GÖRAN TEGNÉR

Richard Wagner såg ju sina operor som allkonstverk, där också bildkonsten var en del, men operorna inspirerade också samtida konstnärer. När den franske målaren Georges-Antoine Rochegrosse 1894 ställde ut den stora tavla som bar titeln ”Le chevalier aux fleurs” på den stora Salongen i Paris, anknöt titeln inte till Wagners Parsifal, men han har tydligt uttalat att det var den sensuella scenen med Klingsors blomsterflickor i operans andra akt som inspirerat honom.

Parsifal fick ju länge inte framföras utanför Bayreuth, så rimligen har Rochegrosse själv sett en föreställning, kanske rentav premiärsommaren 1882. Här ska jag teckna en bild av hur scenen gestaltades vid premären i Bayreuth, och hur scenbilden växte fram.

Fortsätt läsa ”Klingsors blomsterflickor x 2”

Wagner og Schopenhauer – et resumé

Arthur Schopenhauer, 1852. Copyright: Eberhard Mayer-Wegelin, Frühe Photographie in Frankfurt am Main 1839-1870, 1982, Nr. 10. Richard Wagner, 1867. Foto: Pierre-Louis Pierson. Båda bilderna från Wikimedia Commons.

Af Henrik Nebelong

Richard Wagners (1813-1883) dramatiske tekster er som bekendt mangetydige, og der kan med god grund argumenteres for adskillige tolkningsmodeller. En tolkningsmodel, der melder sig ved de sidste fire værker: Ringen, Tristan, Mestersangerne og Parsifal, er at se dem i lyset af Arthur Schopenhauers (1788-1860)  filosofi.

Fortsätt läsa ”Wagner og Schopenhauer – et resumé”

Forholdet mellem ord og toner hos Wagner

Emnet for disse betragtninger er enormt og er allerede gjort til genstand for et tusindtal af læseværdige – og endnu flere ulæselige – fremstillinger. Dette kan måske retfærdiggøre følgende ultrakorte resumé.

Wagneriana: af Henrik Nebelong

Først trykt i Tidsskriftet Spring nr. 21, 2012

Fortsätt läsa ”Forholdet mellem ord og toner hos Wagner”

Intro til Wagner og til ”Parsifal” som Rued Langgaard oplevede værket

Wagneriana: Af Henrik Nebelong

Foredrag ved Rued Langgaard-festivalen i Ribe 2013.
Rued Immanuel Langgaard (1893 1952) var en dansk organist og komponist.

Henrik Nebeong.
Foto: Astrid Haugland

Richard Wagner levede fra 1813 til 1883. Han vil formentlig for al fremtid forblive dét, han nu i 130 år har været: ubeskrivelig og uforklarlig. Selvom (eller måske netop: fordi) der er skrevet mere om Wagner end om noget andet menneske, forekommer han stadig utilstrækkeligt beskrevet – der er store hvide felter på landkortet.

Og det hjælper ikke, at der findes enorme mængder data om hans liv nærmest fra dag til dag – netop mængden af data gør billedet flimrende. Og selvom man igennem de 130 år siden hans død har forsøgt sig med et utal af forklarende tolkninger af hans værk og liv, således at der er opstået en hel receptionshistorie, forekommer både liv og værk stadig fuldkommen gådefulde.

Af de tolkningsmodeller, der har været anvendt på Wagners værk kan blot som de 10 vigtigste nævnes: de nationalistiske, religionsfilosofiske, biografiske, racebiologiske, marxistiske, freudianske, jungianske, strukturalistiske, feministiske og sexologiske. Wagner kan som multi-geni: digter, komponist, filosof og aktiv politiker m.m. måske kun sammenlignes med renæssancegiganter som Leonardo da Vinci og Michelangelo. Eller med et voldsomt naturfænomen. Og her i aften skal jeg så introducere ham for jer på én time.

Fortsätt läsa ”Intro til Wagner og til ”Parsifal” som Rued Langgaard oplevede værket”

Wagneriana. Af Henrik Nebelong

Indhold:
1: Wagner kort
2: Mødet med Wagner
3: Wagner-ouverture i København

1: Wagner kort

Wagners livsløb strakte sig fra maj 1813 til februar 1883. Det blev præget af en utrolig energi og rastløshed. Efter halvt gennemførte musikstudier, et par kapelmesterjobs på tyske småscener.

Ægteskab med en enlig mor, den smukke skuespillerinde Minna Planer. Rodede livsforhold. Flugt for kreditorer via sørejse. Storm. Nær skibbrud. Proletartilværelse i Paris. Endelig gennembrud med operaen ”Rienzi”. Succes. Kongelig hofkapelmester i Dresden.

Nye værker: ”Den flyvende Hollænder”, ”Tannhäuser”, ”Lohengrin”. Kommunistiske taler i ”Fædrelandsforeningen”. Deltagelse i revolutionen i 1849 sammen med Bakunin. Eftersøgt. Landflygtig. Asyl i Schweiz. Nye værker: ”Ringen”. Dramaer. Politiske og filosofiske skrifter. Antisemitisme. Kærlighedsaffærer. Fortsätt läsa ”Wagneriana. Af Henrik Nebelong”

Toscanini-musik vald och kommenterad av Ingemar Schmidt-Lagerholm

I anslutning till Nils-Göran Olves översikt över Toscaninis inspelningar väljer bloggutgivaren innehåll för några exemplifierande ljudfiler. Och kommenterar urvalet med en del utvikningar.

Omslaget (LP-cover) till den klassiska Camden-utgåvan av Toscaninis Beethovensjua med New York Philharmonic anno 1936.

TEXT: Ingemar Schmidt-Lagerholm

Shakespeare var tidigt känd och beaktad inom den tyska kulturkretsen, under 1700-talet av teoretiker som Lessing och av författare såsom Goethe och Schiller. Evenemang för teatrar blev Shakespeares verk dock först en bit in på 1800-talet och främst genom översättningar av Wieland, Schlegel, Tieck.

I detta sammanhang tillkommer scenmusikvinjetterna till ”A Midsummer Nights Dream” av Felix Mendelssohn i etapper med början från 1826. Tonsättarens tyska titel lyder ”Ein Sommernachtstraum”, och några inslag med tysk sångtext ingår. Fortsätt läsa ”Toscanini-musik vald och kommenterad av Ingemar Schmidt-Lagerholm”